Evaluering af samarbejdsprojektet med UCSYD

Den 26 januar afholdte vi online evaluering af vores samarbejdsprojekt med UCSYD. Deltagere i evalueringen var borgere fra praksis, og studerende fra UCSYD. Herunder en kort opsummering af evalueringen samt et af slutprodukterne lavet af de studerende :

Corona har spillet en stor rolle. De studerende har ikke kunnet mødes fysisk med borgerne. Det har gjort det vanskeligt at skabe et trygt rum, hvor borgeren kunne dele sin fortælling.

En studerende fortæller, at han vidste, hvad Borderline var på papiret, men billedet ændrer sig, fordi man møder et rigtigt menneske. Han har fået en mere følelsesmæssig forståelse af det at leve med borderline. Flere studerende tilføjer, at deltagelse i projektet har givet en større forståelse af hverdagslivet for mennesker med sindslidelser – på en anden måde end det man kan læse sig til i en bog. 

Flere (både borgere og studerende) har oplevet, at de rigtig interessante samtaler er opstået spontant i telefonen eller efter den egentlige køkkensamtale (og således ikke er blevet optaget). Vi drøfter det spændende i, at magien opstår, når den ikke er rammesat.

Både borgere og studerende har oplevet, at det er noget utydeligt, hvad der forventes af dem i projektet. Som borger kan det opleves ubehageligt, at samtalen er helt åben uden rammer. Man kan blive bange for at udlevere sig selv eller sige ”noget forkert”. Derfor skal projektet beskrives mere tydeligt i kommende forløb.

Flere studerende har oplevet, at det var lærerigt, hurtigt at skulle skabe en god og tryg relation til borgeren, som skulle få lyst til at fortælle. Nogle oplevede, at borgeren var nervøs i starten, men blev mere afslappet, som samtalen skred frem.

Nogle studerende har oplevet, at forløbet har været presset tidsmæssigt og kunne ønske, at forløbet med køkkensamtaler og interview lå tidligere i uddannelsen. Andre mener, at det ligger godt her og passer til kompetencemål for dette studietidsprojekt. En studerende foreslår, at den borger, man snakker med i projektet, skal erstatte den skriftlige case, de studerende ellers arbejder med. 

En borger fortæller, at han oplever, at projektet og samtalerne med de studerende har bidraget til en stor personlig udvikling. ”Jeg har gennemgået en udvikling, hvor man nu kan spørge mig om alt”

Borgere giver udtryk for, at det giver en god følelse, at kunne hjælpe andre (de studerende) ved at dele deres fortællinger.